Indenfor humaniora og de retsdogmatiske fagområder bruges systematiske reviews ikke ret meget, men der arbejdes med:
Typer af reviews
Der findes flere forskellige typer af reviews, hvor de systematiske reviews blot er et af dem. Læs korte beskrivelser af forskellige reviewtyper og find henvisninger til relevant litteratur om emnet.
Research literature reviews
Overordnet betegnelse for reviews, der benytter sig af den systematiske og transparente tilgang fra systematiske reviews. Dvs. du laver en grundig afsøgning af den videnskabelige litteratur inden for et bestemt felt på en struktureret og systematisk måde, men anvender ikke nødvendigvis etablerede standarder for søgeprotokoller og afrapportering. Formålet er ofte at kortlægge, hvad der er skrevet om en problemstilling og kan minde om det, der betegnes som et scoping review.
Systematiske reviews
Litteratursøgningen skal i princippet identificere alt, hvad der er skrevet om problemstillingen (inklusiv grå litteratur) for at undgå bias i data-/litteraturgrundlaget. Der findes prædefinerede protokoller og standarder for hvordan du skal foretage litteratursøgningen, hvordan du kvalitetsvurderer den fundne litteratur (critical appraisal) og hvordan din afrapportering skal se ud (f.eks. PRISMA).
Scoping reviews
Betegnes ofte som et forarbejde til systematiske reviews, idet du laver en kortlægning af den eksisterende litteratur inden for et felt - hvor meget er der skrevet, hvordan skrives der om emnet, og hvor er der huller eller brug for opdatering inden for feltet. Et scoping review er med andre ord med til at sætte konteksten for et givent forskningsområde. Ofte afdækker du et lidt bredere emnefelt inklusiv flere forskellige typer af studier.
Meta-analyser
Relaterer sig ofte til systematiske reviews, og her benytter du statistiske metoder til at aggregere kvantitative data fra minimum to og gerne flere studier om en given problemstilling. Studierne skal være funktionelt sammenlignelige empiriske studier.
Traditional narrative reviews
Her er grundlaget for litteraturgennemgangen ofte en subjektivt udvalgt mængde litteratur, som eksperter inden for feltet gennemgår. Målet med et traditional narrative review er at præsentere ”the current state of knowledge” om et bestemt emne- eller fagområde, og der er ofte også et ønske om at fremkomme med nye perspektiver eller forståelser via reviewet.
Inden for psykologien findes og anvendes alle nævnte review-typer:
Inden for de øvrige samfundsfag, er systematiske reviews ikke så udbredt endnu. Der findes eksempler indenfor emnerne: Kriminalitet, uddannelse, social velfærd, transport og sundhed. Der forskes i metodens brugbarhed inden for f.eks. statskundskab, hvor systematiske reviews giver stakeholdere og beslutningstagere mulighed for:
Men på trods af potentialet, er dette ikke særligt benyttet inden for den politiske forskning endnu og der er uenighed om, hvor egnet en metode systematiske reviews er (se fanen Litteratur, for mere litteratur om emnet).