KB logo

Systematiske reviews: Velkommen

 

Hvad er et systematisk review?

"A systematic review attempts to collect relevant evidence that fits pre-specified criteria to answer a specific research question"

Kilde: Forskerkurser.dk

Systematiske reviews har til formål at besvare et præcist defineret forskningsspørgsmål, ved at indsamle al evidens, der passer ind i specifikt definerede kriterier. Evidensen kommer ofte fra andre publicerede randomiserede kliniske forsøg. 

Et systematisk review består af et veldefineret spørgsmål, med veldefinerede inklusions- og eksklusions-kriterier.
Desuden følger et SR en opbygning iflg. PRISMA Checklisten. 
PRISMA Checklisten og flow chart skemaer kan downloades her: 
http://www.prisma-statement.org/

Hvorfor lave et systematisk review?

  • Manglende viden inden for et veldefineret felt.
  • Vigtig klinisk problemstilling.
  • Giver baggrund til kliniske retningslinier.
  • Brug for specifik viden.
  • Du har tid til at investere tiden.
  • Nemme at publicere.

 


Graden af evidens kan illustreres ved denne figur.

     Meta-analyser er en overbygning på en SR. En meta-analyse behandler statistisk de data, som hentes fra randomiserede forsøg, som er præsenteret i primære videnskabelige artikler. Indenfor det medicinske område udføres mange metaanalyser i forbindelse med Cochrane-samarbejdet.
     Systematiske reviews er undersøgelser, der samler og opsummerer den tilgængelige evidens i et forsøg på at besvare et specifikt klinisk spørgsmål.
     Et randomiseret klinisk forsøg er en undersøgelse af effekten af en behandling. Forsøget er kendetegnet ved, at patienter fordeles tilfældigt til enten at modtage en eksperimentel behandling eller en kontrolbehandling.
     Kohorteundersøgelse er inden for sundhedsvidenskaberne en undersøgelse foretaget på en kohorte, dvs. en veldefineret gruppe personer. Kohorten følges fremover (prospektivt), for at afsløre hvordan eller hvornår at et specifikt helbredsfænomen (fx en sygdom, død eller et symptom) opstår.
     En casekontrolundersøgelse er en type observationsundersøgelse, hvor to eksisterende grupper, der adskiller sig i udfaldet, identificeres og sammenlignes på baggrund af en formodet årsagsattribut
     I medicin er en case rapport en detaljeret rapport om symptomer, tegn, diagnose, behandling og opfølgning af en individuel patient. Tilfælde rapporter kan indeholde en demografisk profil af patienten, men beskriver normalt en usædvanlig eller ny begivenhed
     Det narrative review har laveste evidens, da det er ekspertvurdering og forfatterens egen mening kommer til udtryk. 

 

KUB Systematic Review Service

KUB Systematic Review Service
Vi kan tilbyde hjælp og sparring i forbindelse med dit arbejde med systematiske reviews eller andre reviewtyper.

Servicen er forbeholdt KU Studerende og ansatte.

Du finder mere beskrivelse af vores service her: Service og kontakt

Kontakt os her: KUBSystematicReview@kb.dk

Systematiske reviews

Systematiske reviews anvendes især inden for det sundhedsvidenskabelige område, men er i stigende grad også anvendt inden for socialpolitik, kriminologi og uddannelsessektoren

SR inden for Samfundsvidenskab

SR anvendes i stigende grad indenfor samfundsvidenskaberne. Man vil typisk opnå flere referencer ved søgning i databaserne. 

Da mængden af hits er større end indenfor de kliniske fag (måske 10.000-15.000 hits) kræver det et større screeningsarbejde. 

Ofte kan en samfundsvidenskabelig  SR tage flere måneder og endda år, før den publiceres. 

SR inden for humaniora

SR er et værktøj der bruges i begrænset omfang inden for de humanistiske fag.

SR byder på en mere stringent måde at søge på end der er tradition for inden for humaniora.

Der er dog mange fælles træk mellem SR og traditionel litteratursøgning, som kunne give anledning til at afprøve nogle af SR værktøjerne når du arbejder på et større forskningsspørgsmål.

SR inden for jura

SR ses ikke at være meget brugt indenfor de retsdogmatiske områder, men anvendes derimod indenfor fx retssociologi og kriminologi.

Der er dog flere, der nu anbefaler at arbejde med systematiske reviews også indenfor de mere retsdogmatiske områder.

Indtil videre dog uden at gå hele vejen med fx registrering af ”protokol” og brug af ”PRISMA Guidelines”.