Dine søgeord er afgørende for, hvad du finder. Find de bedste og mest relevante søgeord, der kan dække de forskellige aspekter af din problemstilling. Tænk kreativt og overvej, om du skal søge på en helt specifik term, eller du skal vælge en bredere.
Fritekst søgeord er naturlige "frie" ord, som beskriver en problemstilling. Et problem med fritekstsøgninger er, at det naturlige sprogbrug er flertydigt, og samme begreb kan udtrykkes på mange måder; og derfor kan fritekstsøgninger føre til upræcise søgninger. Det er derfor vigtigt at overveje alle synonymer, relaterede begreber, modsætninger, over-/underbegreber, forkortelser, grammatiske og sproglige variationer af alle fritekst søgeord
Når man søger fritekst, er det forskelligt hvilke søgefelter, de enkelte databaser søger i. For at præcisere en søgning kan man benytte feltsøgning. Til en emnesøgning kan man f.eks. afgrænse søgeordene til kun at optræde i titelfelt eller abstractfelt
Kontrollerede emneord er de foretrukne emneord, som hver enkelt reference tildeles af databaseproducenten, og som betegner hvad dokumentet handler om. De kontrollerede emneord sikrer, at referencer om det samme emne indekseres ensartet, uanset forfatterens ordvalg i titel, abstract og forfatterens egne keywords.
Kontrollerede emneord er forskellige fra database til database. Listen med kontrollerede emneord kan være hierarkisk ordnet, og kaldes så for en thesaursus, hvor man kan vælge mellem brede, overordnede termer (BT broader terms) og snævrere, specifikke termer (NT narrower terms). Et eksempel på en thesaurus er Pubmed's "MeSH database".
Om man skal vælge den ene eller anden tilgang til litteratursøgningen afhænger af, hvad man arbejder med og formålet med litteratursøgningen.
Ved udarbejdelse af et systematisk review skal man med litteratursøgningen tilstræbe at finde "alt". Det anbefales derfor at bruge både fritekstsøgning og kontrollerede emneord.
Tilrettelæg litteratursøgningen med grundige overvejelser om:
Bloksøgning er en strategi der effektiviserer og strukturerer arbejdet med søgeordene. Man opdeler forskningsspørgsmålet i aspekter og organiserer det i blokke, hvor hver blok dækker ét aspekt. I den enkelte blok afdækkes aspektet med søgeord, kontrollerede og fritekst, der kombineres med OR. På tværs af blokkene kombineres med AND.
Eksempel fra Pubmed:
Bloksøgning udmærker sig ved:
PRESS guideline giver en række anbefalinger til hvordan man evaluerer en søgestrategi
Den komplette guideline kan ses i denne Open Access artikel:
McGowan J, Sampson M, Salzwedel DM, Cogo E, Foerster V, Lefebvre C. PRESS Peer Review of Electronic Search Strategies: 2015 guideline statement. J Clin Epidemiol. 2016 Jul;75:40-46
Uddybning af guideline og PRESS checklist:
McGowan J, Sampson M, Salzwedel D, Cogo E, Foerster V, Lefebvre C. PRESS Peer Review of Electronic Search Strategies: 2015 Guideline Explanation and Elaboration (PRESS E&E) PRESS – Peer Review of Electronic Search Strategies: 2015 Guideline Explanation and Elaboration (PRESS E&E). Ottawa: CADTH; 2016 Jan.
Vejledninger til Pubmed
Litteratursøgningen i et systematisk review skal i princippet identificere alt, hvad der er skrevet om problemstillingen.
Det er derfor vigtigt at søge flere forskellige databaser og andre informationskilder for at identificere så mange relevante studier som muligt. Valg af databaser og informationskilder afhænger af det pågældende emne.
Søg både i emnespecifikke databaser (f.eks. Pubmed, Embase, Psycinfo) og tværfaglige søgemaskiner (f.eks. Web of Science og Scopus)
Grå litteratur refererer til litteratur, som ikke er færdiggjort til offentliggørelse og omfatter blandt andet: forskningsrapporter, afhandlinger, konferencebidrag m.m.
Nogle af de mest anvendte databaser og søgemaskiner indeholder en del konferencebidrag bl.a. Embase, Scopus og Web of Science.
Der eksisterer desuden også konkrete databaser med grå litteratur, bl.a. BASE og Grey Matters (sundhedsvidenskabelig grå litteratur).
Læs mere om Grey literature
Kliniske forsøgsregistre registrerer informationer om kliniske studier, og kan være vigtige informationskilder hvis man ønsker at identificere fx randomiserede kliniske forsøg (RCTs):
Overvej inklusions- og eksklusionskriterier mens du tilrettelægger din søgestrategi, hvilke dele af litteraturen skal med og hvilke skal ikke med.
De kriterier der knytter sig til emnet skal afspejles i søgeordene. Andre kriterier kan indbygges i søgestrategien ved at anvende de redskaber ("Filters", "Limits" etc.) som mange databaser har, og som kan filtrere søgningen ud fra forskellige kriterier, som f.eks.udgivelsesår, sprog og dokumenttype.
I nogle tilfælde vil det dog være mest hensigtsmæssigt, at man selv foretager filtreringen ved den første screening af søgeresultat, så relevante referencer ikke går tabt.
Uanset hvilken metode man vælger skal de anvendte kriterier være velbegrundet i henhold til protokollen.
Websider med inspiration til søgestrenge der kan anvendes til inklusion af referencer ud fra f.eks. type af studie, metode m.v.: