Detaljeringsgraden i præsentation af søgestrategien kan variere. Som minimum skal dokumentationen indeholde:
PRISMA-S (Prisma for Searching) er en checkliste med 16 punkter, der kan være en hjælp til transparent afrapportering af litteratursøgningen. I henhold til PRISMA-s checklisten skal alle databaser, registre og andre kilder, der er brugt til at finde artikler, rapporteres, ud over den dato, hvor hver kilde sidst blev søgt. Søgestrategien skal dokumenteres fuldt ud for hver database. Afrapporteringen kan offentliggøres i et appendiks til det publicerede review.
En søgeprotokol er en måde at dokumentere søgestrategien på.
Søgeprotokollen kan desuden bruges som en logbog og være nyttig for dig undervejs i din litteratursøgningsfase.
Tilføj søgeprotokollen som et appendix til din artikel eller opgave.
Klik her for at se et eksempel på en søgeprotokol. Udviklet af Københavns Universitetsbiblioteks Systematisk Review Service
Som med enhver anden type forskning skal alle dele af review processen i et systematisk review dokumenteres på en transparent måde, rapporteres tydeligt i den færdige publikation og være reproducérbar.
Man kan hente hjælp til dokumentationen i etablerede guidelines, som f.eks. PRISMA Statement (Preferred Reporting Items for Systematic Reviews and Meta-Analyses) . PRISMA Guidelines indeholder forskellige checklister og flowdiagrammer
Se også Protokoller
Flowdiagrammet viser de forskellige faser af søgeprocessen. Det kortlægger antallet af identificerede, inkluderede og ekskluderede studier og årsagerne til eksklusioner. Der findes forskellige skabeloner til flowdiagrammet afhængigt af typen af review (nyt eller opdateret) og afhængig af de kilder, der er brugt til at identificere studierne.
Ved at oprette en konto i databasen du har søgt i, kan du gemme dine søgestrenge, så du hele tiden har styr på, og kan genfinde, hvad du har foretaget dig. Databaserne giver dig også mulighed for at opsætte alerts, så du får besked, når der er udgivet nyt materiale på din søgning.