Inden for kliniske studier opererer man med forskellige studietyper, som har forskellige formål og begrænsninger. Her er en liste med nogle af de mest gængse peer-reviewed studietyper:
Meta-Analysis
I en metaanalyse kombineres data fra mange forskellige tidligere (ofte RCT) studier af samme behandling eller fænomen. Målet er med statistisk bearbejdning af resultaterne fra de forskellige studier at finde frem til den bedste evidens for eksempelvis virkningen af en behandling.
Eksempel: Thanapluetiwong S. et al. (2020) Vitamin D supplement on prevention of fall and fracture: A Meta-analysis of Randomized Controlled Trials. Medicine (Baltimore), 99(34).
Systematic Review (SR)
Et systematisk review er en struktureret sammenfatning og kritisk vurdering af original forskning (primærlitteraturen, f.eks. RCT studier) udfra et på forhånd defineret specifikt forskningsspørgsmål f.eks. inden for klinisk forskning. Et SR omfatter grundig og metodisk litteratursøgning, inklusionskriterier, udvælgelsesprocedurer, dataekstraktion og dataanalyse.
Eksempel på SR: Li G, Mbuagbaw L et al (2014) Efficacy of vitamin D supplementation in depression in adults: a systematic review. J Clin Endocrinol Metab. 99(3):757-67.
Randomized controlled trials (RCT)
RCT er forskningundersøgelser, der bruges til at vise virkningen af en intervention, f.eks. en medicinsk behandling. Deltagerne i studiet bliver ved lodtrækning fordelt i to eller flere grupper. Det man vil undersøge virkningen af gives til den ene gruppe ”forsøgsgruppen” hvorefter man sammenligner med den anden gruppe ”kontrolgruppen”, der f.eks. har fået placebo og dermed ikke er blevet udsat for interventionen. I double-blinded RCT studier er det uvist for både forskere, forsøgsgrupper og kontrolgrupper, hvem der får behandling og hvem der får placebo. I single-blinded RCT studier ved forskeren hvem der får hvilken behandling, d.v.s. det er kun forsøgsgruppen og kontrolgruppen, der ikke ved det.
Eksempel på RCT: Soininen H et al. (2017). 24-month intervention with a specific multinutrient in people with prodromal Alzheimer's disease (LipiDiDiet): a randomised, double-blind, controlled trial. Lancet Neurol. 16(12):965-975.
Cohort Study
Cohort studies er forskningsstudier baseret på observation af en population der for eksempel er under behandling med en bestemt medicin eller som lider af en bestemt sygdom. Populationen følges i et vist tidsrum og sammenlignes med en anden population, der ikke får behandlingen eller lider af sygdommen.
Eksempel: Schreiber PW et al. (2019) Swiss Transplant Cohort Study (STCS). Vitamin D status and risk of infections after liver transplantation in the Swiss Transplant Cohort Study. Transpl Int. 32(1):49-58.
Case-control Study
I case-control studier udvælges en population med et bestemt udfald, f.eks. sygdomstilfælde. Herefter interviewer man dem om, hvad de har været eksponeret for eller man kigger på data fra de pågældende personer og sammenligner med en anden population, der har været eksponeret for det samme, men som ikke har sygdommen.
Eksempel: Chouët J et al. (2020) Vitamin D and Delirium in Older Adults: A Case-Control Study in Geriatric Acute Care Unit. Front Neurol. 2020 11:1034.
Her kan du se flere studietyper og læse mere om dem:
Literature Reviews: Types of Clinical Study Designs. Georgia State University Library.
Nielsen S.M, Nørgaard O. (2014) Håndbog i sund formidling: et indblik i forskningens verden. Vidensråd for Forebyggelse i samarbejde med Ugeskrift for Læger.