Gå på opdagelse i kvinde- og queerarkiver
Arkiv bruges indenfor kønsforskningen om mange forskelligartede samlinger af ting - fra et arkiv af følelser til en praksis for feministisk kulturanalyse. Der er altså langtfra altid tale om den klassiske forståelse af ordet arkiv som et fysisk sted, der indeholder materialer til dokumentation af fortiden.
Når begrebet arkiv er så bredt, er det derfor vigtigt lige at knytte et par ord til, hvad vi mener med arkiv på siden her. Vi har valgt at fremhæve arkiver, som direkte relaterer sig til kvinder, køn og queers - og som læner sig mere op ad den klassiske forståelse af et arkiv, som en samling af materialer. Det betyder også, at vi ikke peger på de store statslige arkiver, selvom der ofte også findes materialer her.
Arkivarbejde er lidt ligesom detektivarbejde, og arkivmateriale om kvinder og queers - om det er enkeltpersoner eller bevægelser - befinder sig ofte i mange forskellige arkiver og kan derfor være vanskelige at lokalisere. Siden her er derfor skabt som en hjælp til dig, der er interesseret i arkiver og kønsforskning. På siden her opdeler vi arkiverne i kvinder og queer - det betyder ikke, at der ingen kvinder er i queerarkiverne og vice versa. Men det er en opdeling, der afspejler arkivernes egne definitioner.
Ved hvert arkiv er det angivet, om der er tale om et fysisk eller et digitalt arkiv. De internationale arkiver er udvalgt, så de altid har noget digitaliseret materiale, som kan tilgås.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så skriv til os på koensforskning@kb.dk.
Danmark, Norden & internationalt
Mangler du en introduktion til dansk queerhistorie, kan du finde en på Danmarkshistorien.dk. Er du interesseret i at finde materialer, både digitale og fysiske, gennem det Kgl. Bibliotek, har vi skrevet en oversigtartikel, som kan findes her.
Blade udgivet af forskellige homoseksuelle foreninger. Nogle kan kun bestilles til læsesal, mens andre kan bestilles til hjemlån. Udgivet i forskellige perioder fra 1960'erne til 2010'erne.
Alle arkiverne herunder har digitaliseret dele af deres samling, som kan tilgås online.
Danmark & Norden
Arkivmateriale om enkeltstående kvinder, organisationer og bevægelser befinder sig i mange forskellige arkiver og kan ofte være svært at lokalisere.
Fysiske arkiver
Digitale arkiver
En del kildemateriale, bøger, tidsskrifter og småskrifter, der omhandler den danske kvindebevægelses historie, er blevet digitaliseret og gjort tilgængelig for alle.
Digitalt værk med 1924 biografier om betydningsfulde danske kvinder fra middelalderen til i dag.
11 fortællinger om vigtige temaer i dansk kvindehistorie fra 1850-1985. Til hver fortælling knytter sig en lang række digitaliserede originalkilder.
Værker skrevet af danske kvinder, der kæmpede for kvindesagen fra ca. 1850 til 1940. Digitaliserede og tilgængelige for alle.
Adgang til 5 kvindepolitiske tidsskrifter: "Kvinden og Samfundet", 1885-1920; "Kvindebladet Hvad vi vil", 1888-94; "Kvindestemmeretsbladet", 1907-13; "Kvindevalgret", 1908-15 og "Kristelig Kvindeblad", 1910-13.
Danske kvinder har historisk set haft tætte forbindelser til kvindesagsforkæmpere og kvindebevægelser i de øvrige skandinaviske lande. Her finder du nogle gode links til fortællinger om islandsk, norsk og svensk kvindebevægelseshistorie.
Internationalt
Ligesom i en dansk kontekst kan arkivmateriale om kvinder og kvindebevægelse findes i mange forskellige arkiver internationalt. Her har vi samlet en række links til forskellige arkiver udenfor Danmark og Norden, hvor enten det hele, eller dele af materialet kan tilgås digitalt.
Kønsforskning
en guide af Det Kgl. Biblioteks Kønsforskningsteam
Kontakt os her: koensforskning@kb.dk