Kønsforskningsdatabaser og brugbare opslagsværker
På denne side kan du finde databaser, der specialiserer sig inden for kønsforskning, samt links til generelle databaser. Derudover kan du finde anbefalede opslagsværker, som er gode at bruge, når du skal i gang med at lære et bestemt emne at kende.
Databaserne indeholder bl.a. artikler, bøger, rapporter, tidsskrifter mm.
I databaserne kan du søge ligesom i andre biblioteksdatabaser (fx. soeg.kb.dk eller bibliotek.dk). Du kan finde en vejledning til søgning på bibliotekets hjemmeside. De forskellige databaser har ofte også en hjælpe-funktion på deres egen hjemmeside.
Indeholder ca. 150.000 referencer inden for nordisk og international kønsforskning. Databasen produceres af det nationale kønsforskningsbibliotek i Sverige. Alle publikationer er udstyret med svenske og engelske emneord.
Databasen er tilgængelig for alle.
Women's Studies International Database:
Indeholder ca. 1 million referencer inden for international kønsforskning. Der er adgang til mange af de vigtigste kønsforskningstidsskrifter i fuld tekst og alle referencer er udstyret med søgeord.
Adgang er tilgængelig gennem Det Kgl. Bibliotek, Københavns Universitetsbibliotek, Københavns Universitet og Roskilde Universitet.
Alle andre universitetsbiblioteker, professionsskoler og folkebiblioteker har muligvis også adgang. Spørg på dit lokale bibliotek.
Det Kgl. Biblioteks søgesystem:
Soeg.kb.dk indeholder alle trykte og digitale publikationer, som befinder sig på Det Kgl. Bibliotek, Aarhus Universitetsbibliotek, Københavns Universitetsbibliotek og Roskilde Universitetsbibliotek.
Alle kan oprette sig som lånere, men ikke alle har adgang til de digitale ressourcer.
Bibliotek.dk indeholder alle publikationer, som er til udlån på de danske folke- og forskningsbiblioteker.
Alle kan bestille publikationer gennem bibliotek.dk. Det kræver blot at man er oprettet som låner på et folkebibliotek eller forskningsbibliotek.
Google Scholar er en tværfaglig database, som indeholder forskningslitteratur fra hele verden. Det kan være smart at søge hér, fordi man hurtigt kan danne sig et indtryk af omfanget af et bestemt emne. Søg gerne på engelsk, hvis dit emne ikke er specifikt dansk.
Google Scholar er tilgængelig for alle, men adgang til de forskellige artikler afhænger af, om man har adgang gennem en uddannelsesinstitution.
Opslagsværker er samlinger af artikler, som beskriver emner eller begreber. De er meget velegnede som introduktion til et emne, eller til at finde søgeord til brug i din litteratursøgning. Vær opmærksom på, at de fleste opslagsværker primært kun kan tilgås gennem Det Kgl. Bibliotek.
Kønsforskning
en guide af Det Kgl. Biblioteks Kønsforskningsteam
Kontakt os her: koensforskning@kb.dk