logo

Kønsforskning: Bøger & introduktioner

Bøger

 

Introduktioner til kønsforskning og feministisk teori
Her finder du introduktioner til kønsforskningens mange facetter. Vi har udvalgt en række introduktioner på dansk og engelsk, som vi mener giver en god introduktion til kønsforskningen. De trykte bøger kan lånes af alle, mens adgang til e-bøgerne kræver en bruger gennem Det Kgl. Bibliotek. 


Ønsker du inspiration til nyt læsestof, kan du gå på opdagelse i de bøger, vi har købt under fanen bogreolen. Alle bøgerne på bogreolen kan lånes gennem bibliotek.dk uanset hvor i landet, du befinder dig. 
Leder du efter opslagsværker, så kig under fanen 
Søg & find.

Introduktioner 

på dansk & svensk

 

Feministiske tænkere

Bogen består af oversatte tekster skrevet af internationale kønsforskere og er udstyret med korte introduktioner fra danske kønsforskere. De oversatte tekster er skrevet af Judith Butler, Eve Kosofsky Sedgwick, Lois McNay, Bronwyn Davies, Chandra Talpade Mohanty, Oyeronke Oyewumi, Sandra Harding og Donna Haraway.

Bogen kan lånes af alle gennem bibliotek.dk

Performative vendinger: Introduktion til nyere feministisk teori

Bogen består af oversatte nøgletekster inden for nyere feministisk teori med grundige introduktioner af danske forskere. Her er bl.a. tekster om affekt, transteori, intersektionalitet, handicap og tykhed. Alle introduktionerne indeholder overvejelser om oversættelse af udenlandske termer og en perspektivering til en dansk og nordisk kontekst.

Bogen kan lånes af alle gennem bibliotek.dk

Kønsforskning : en guide til feministisk teori, metodologi og skrift

Den første og foreløbigt eneste danske introduktion til kønsforskning og feministisk teori for nybegyndere. Den præsenterer nogle af kønsforskningens metodiske og videnskabsteoretiske tilgange og giver eksempler på konkrete kønsanalyser.

Bogen kan lånes af alle gennem bibliotek.dk

Feministiska kulturstudier: En introduktion

Bogen er en introduktion til, hvad feministiske kulturstudier er, og en gennemgang af de vigtigste strømninger, teoretiske perspektiver og forskere på området.

Du kan fx læse om affektteori, queerteori og standspunktsteori og få tips til, hvordan man kan anvende dem til at lave analyser af kulturelle fænomener.

Bogen kan lånes af alle gennem bibliotek.dk

Att analysera genus och kultur : en lärobok i metod

Bogen er en metodebog, som giver en række bud på, hvordan man kan analysere kulturelle produkter eller fænomener i et kønsforskningsperspektiv.

Bogen kan lånes af alle gennem bibliotek.dk

Feministiskt tänkande och sociologi: teorier, begrepp och tillämpningar

Bogen giver dels en introduktion til feministisk teori inden for det samfundsvidenskabelige område, dels konkrete vejledninger til, hvordan sociologiske fænomener som fx familie, migration og sociale bevægelser kan analyseres ud fra et feministisk perspektiv.

Bogen kan lånes af alle gennem bibliotek.dk

Introduktioner
på engelsk
 

Introducing Gender and Women's Studies

Klassisk introduktion som er udkommet gennem 20 år. Bogen fokuserer på centrale spørgsmål inden for køns- og feministisk teori. Den fjerde udgave indeholder kapitler om teori og politik, kroppe og identitet, institutioner, kultur og kontekst. Kapitlerne gør de nutidige debatter forståelige med nyttige eksempler og spørgsmål. 


Bogen kan lånes af alle gennem bibliotek.dk

Feminist and Queer Theory An Intersectional and Transnational Reader

Bogen teoretiserer krydsfeltet mellem feministisk teori og queerteori og opfordrer til en tilgang, der ikke ser de to som adskilte. Derudover inddrager den en global kontekst. 
Korte essays kombineres med digte og interviews, hvilket afspejler bogens opfordring til at udforske alternative former. 


Bogen kan lånes af alle gennem bibliotek.dk

The Routledge International Handbook of Transdisciplinary Feminist Research and Methodological Praxis

En feministisk metodebog organiseret om at udføre forskning i tværfaglige felter. Med fokus på bl.a. kvalitative metoder, samskabelse af tekster, mentorordninger, at føle sig overvældet og kreative interventioner.  

Bogen er elektronisk og kan tilgås gennem Det Kgl. Bibliotek

Beyond Gender: An advanced Introduction to Futures of Feminist and Sexuality Studies

Bogen udforsker en tilgang til kønsforskning, der går ud over den traditionelle opdeling i de såkaldte feministiske bølger. Den fremhæver vigtigheden af en tværfaglig tilgang til moderne feministisk- og seksualitetsforskning og viser hvordan kønsbegrebet er blevet udfordret og udviklet gennem teori og praksis.


Bogen er elektronisk og kan tilgås gennem Det Kgl. Bibliotek

Routledge Handbook of Chicana/o Studies
Chicana/o studier er et tværfagligt akademisk felt, der udfordrer og dekonstruerer stereotyper og belyser de komplekse intersektioner af køn, race, klasse og seksualitet, med udgangspunkt i mexicanske amerikanere og deres oplevelser. Håndbogen her er opdelt i syv temaer, der fungerer som en introduktion til chicana/o studier. 

Bogen er elektronisk og kan tilgås gennem Det Kgl. Bibliotek

Kønsforskning

en guide af Det Kgl. Biblioteks Kønsforskningsteam

Kontakt os her: koensforskning@kb.dk