logo

Dansk aborthistorie: Forside

Dansk aborthistorie

Fra 1920'erne til 1973

I 2023 var det 50 år siden, at kvinder fik adgang til fri abort. Vi har samlet en del af det materiale, som findes om den danske aborthistorie både digitalt og på bibliotekerne.

Fagsiden fortæller historier om kampen for kvinders seksuelle og reproduktive rettigheder i det 20. århundrede i en dansk kontekst. Og den henvender sig til alle interesserede og kan bruges blandt andet i forbindelse med opgaveskrivning og forskning.

Du kan begynde med at gå på opdagelse i nogle at hovedkilderne herunder. Eller ved at se den udstilling vi lavede i efteråret 2023 ved at klikke på plakaten til højre.

Kvindekilder abort                    

Introduktion
 


I 1973 vedtog Folketinget den fjerde svangerskabslov, som tillod fri abort inden udløbet af den 12. graviditetsuge. Det er den lov, som fortsat er gældende i dag. Ny politisk aftale fra 2024 betyder, at loven vil blive ændret i folketingssamlingen 2024/2025 og formentlig træde i kraft d. 1. juni 2025.


Loven i 1973 var kulminationen på en lang kamp for seksuelle og reproduktive rettigheder til kvinder.
Fra 1920’erne og frem forsøgte aktivister og fagpersoner at lægge pres på politikerne for at få dem til at vedtage en lovgivning, der skulle sikre, at befolkningen fik adgang til prævention og seksualoplysning og til at kvinder, som ikke ønskede at gennemføre et svangerskab, kunne få det afbrudt legalt. Undervejs blev det til i alt 4 svangerskabslove, en række kommissionsbetænkninger, bøger, pamfletter, fængslinger af personer, som udførte ulovlige aborter, demonstrationer, avisdebatter og meget mere. Det er den historie, du kan dykke ned i på denne fagside.

Fagsiden er opbygget af en række faner. Under de første fire finder du links til forskellige dokumenter, som vedrører den danske aborthistorie. Det drejer sig om lovene, kommissionsbetænkningerne, præsentation af aktivisterne, historier om illegale aborter og endelig en oversigt over den vigtigste forskning. Under den sidste og femte fane gemmer sig en digital udgave af den fysiske udstilling om den danske aborthistorie, som var ophængt på universitetsbiblioteket på Amager i 2023.

Skriv til os på koensforskning@kb.dk, hvis du har spørgsmål. Rigtig god fornøjelse.
 
 

Har du spørgsmål til fagsiden?

Eller brug for hjælp til at finde litteratur om
andre kønsfaglige emner?


Så skriv til os på koensforskning@kb.dk
Eller ring til Jytte Nielsen på: 91324108

Vi hjælper gerne!


Om os

Siden her er lavet af Det Kgl. Biblioteks Kønsforskningsteam.

Bag kønsforskningsteamet findes tre informationsspecialister:

Nynne Overlund (hun/hende), Jytte Nielsen (hun/hende) og Nakisa Broby Sobhdam (hun/hende).

Dansk aborthistorie fra 1920'erne til 1973

af Det Kgl. Biblioteks kønsforskningsteam