I 1937 vedtog Rigsdagen for første gang i Danmarkshistorien en lov, der beskrev retningslinjerne for en lovlig abort. Svangerskabsloven, som den blev kaldt, blev siden revideret tre gange - i 1956, 1970 og 1973.
Hver gang blev reglerne for, hvad der skulle til for at få en abort, lempet.
Forud for lovændringerne blev der nedsat svangerskabskommissioner, som udarbejdede betænkninger med den nyeste viden på området og kom med anbefalinger til politikerne.
På siden her kan du læse betænkningerne, de fire love og debatterne i Folketinget.
Loven 1937
Første svangerskabslov vedtages. Abort tillades på medicinsk, etisk og eugenisk indikation.
Forhandlingerne i Folketinget:
Forhandlingerne i Landstinget:
Ændringer til loven i 1939:
Forhandlingerne i Folketinget:
Forhandlingerne i Landstinget:
Ved 2. og 3. behandlingen var der ingen kommentarer.
Loven 1956
Anden svangerskabslov vedtages. Den medicinske indikation udvides til også at omfatte tilfælde, hvor sociale forhold udgør en helbredstrussel.
Loven 1970
Tredje svangerskabslov vedtages. Abort tillades nu på social indikation. Derudover fri abort til kvinder, der er fyldt 38 år, eller som har fire hjemmeboende børn under 18 år.
Forhandlingerne i Folketinget:
Loven 1973
Fjerde svangerskabslov vedtages. Fri abort for alle indtil 12. svangerskabsuge.
Betænkning afgivet af den af Justitsministeriet d. 7. November 1932 nedsatte Kommission angaaende Lovligheden af Svangerskabsafbrydelse m.v, 1936
Betænkning angaaende ændring af Svangerskabslovgivningen m.v. afgivet af den af Justitsministeriet d. 9. januar 1950 nedsatte Kommission, 1954
Betænkning om adgang til Svangerskabsafbrydelse, 1969
Dansk aborthistorie fra 1920'erne til 1973
af Det Kgl. Biblioteks kønsforskningsteam
Kontakt: koensforskning@kb.dk