Rødstrømpebevægelsen: Film, musik og kunst

Filmene kan ses enten via filmstriben eller på videoteket.

Kvindefestival – 74. Janne Giese, 1974. Dokumentar

En reportagefilm om verdens første kvindefestival i København i 1974. Den var arrangeret af Rødstrømpebevægelsen og havde til formål at kontakte og informere et langt bredere udsnit af befolkningen end hidtil.

Rødstrømper - En kavalkade af kvindefilm. Mette Knudsen, 1985. Dokumentar

Denne kavalkade er både kvindehistorie og kvindebevægelsens historie. Den indeholder citater fra omkring 20 film, der er opstået mere eller mindre som udtryk for græsrødders ønske om at videregive, hvordan kvinders livssituation i virkeligheden så ud. 

KVINDEHUSET: FRIHED ER IKKE NOGET MAN FÅR, DET ER NOGET MAN TAGER, Kvindegruppe, 1976. Dokumentar

Frihed er ikke noget man får, det er noget man tager. Det handler filmen om. I 1971 tog kvinderne to huse i Åbenrå. En masse aktiviteter startede, som var grænseoverskridende for mange: Selvhjælp, elektricitetskurser etc. I 1975 blev de sat på gaden, men tog et nyt hus. Kommunen holdt kvinderne hen, men måtte til sidst give sig, fordi kvinderne havde taget deres frihed.

FEMØ 1971. Vibeke Pedersen, 1974. Dokumentar

Filmen består af samtaler mellem kvinder på den første kvindelejr, Femølejren. Man får en stærk oplevelse af kvindernes nyvundne nysgerrighed og åbenhed over for sig selv og hinanden, når de i samtalerne forsøger at forstå og analysere hinandens liv som kvinder. 

Vi kræver ligeløn. Lisbeth Dehn Holgersen, 1972. Dokumentar

Filmen følger arbejderkvindernes kamp for ligeløn i 1971, hvor de forlangte, at LO's forhandlingsledere ikke underskrev overenskomsten, uden ligelønskravet var opfyldt. Det gjorde man(d) nu alligevel.

KVÆL SLIPSEVÆLDET. Helle Munk, Kvindegruppe, Danmark, 1981. Dokumentar

En film om kvinder, der handler politisk. Filmen handler om Rødstrømpebevægelsens arbejdsmetoder og tager udgangspunkt i 500 kvinders arbejde med Kvindefestivalen 1979. Festivalens tema var: HVAD SKAL DU VÆRE, NÅR DU BLIVER STOR - MOR?

VEJEN ER LANG - OM KVINDEBEVÆGELSENS HISTORIE. Mette Knudsen, 2016 Dokumentar

I 2015 er det 100 år siden, danske kvinder opnåede stemmeret. Inspireret af datoen stiller filmen skarpt på kvindebevægelserne i Danmark fra blåstrømper og rødstrømper til queer-feminister og nutidens unge kvinder og mænd.

TA' DET SOM EN MAND, FRUE. Mette Knudsen, Elisabeth Rygård, Li Vilstrup, 1975. Spillefilm

Ellen Rasmussen er en midaldrende husmor, der lever i et traditionelt ægteskab, men er begyndt at tænke over de kønsroller, mandssamfundet dikterer. Hun tager en kontoruddannelse og får et job. Efter at have deltaget i en strejke bliver hun godt nok fyret, men hun har lært, at kvinder er stærke og kan ændre forholdene, når de står sammen.

Musik og sang indgik som en meget vigtig del af aktiviteterne i Rødstrømpebevægelsen. Både til fester, seminarer, og i basisgrupperne blev der sunget og danset. Nye kvindebands blev dannet og nye sange blev skrevet  og publiceret i forskellige trykte sanghæfter.

Nedenstående plader blev udgivet af Demos i 1970'erne. Musikken var skrevet og indspillet af kvinder i Rødstrømpebevægelsen. Pladerne kan lånes på biblioteket eller for nogens vedkommende også lyttes til på Youtube.

   Kvinder i Danmark, LP, Demos 1973

   Kvindeballade, LP, Demos, 1977

Nogle kvindebands som fx Søsterrock og Lilith fik aldrig indspillet plader, men var meget brugt til fester i bevægelsen. Hør et par lydoptagelser her:

Søsterrock: Øjenbrynene, tekst og musik. Eva Lankow.

Lilith: Tag natten tilbage, tekst og musik: Pia Rasmussen

Der blev også lyttet til andre kvindelige musikeres pladser som fx Trilles Hej Søster Lp fra 1975 og Shit og Chanels LP af samme navn.

Fællessang var en vigtig og integreret del af Rødstrømpebevægelsens aktiviteter. Der blev sunget til fællesmøder, basisgruppemøder, på femølejren, til kvindefestivalerne mv. De fleste sange var nye og skrevet af rødstrømperne selv. En del af sangene er optrykt i nedenstående bøger.

Kvinder synger af S. Østre, 1977

Sangen har kvinder af Rødstrømpebevægelsen, 1978

En gruppe kvindelige kunstnere arrangerede i 1975 en kunstudstilling på Charlottenborg. Bag udstillingen stod et stort antal kunstnere, heriblandt Lene Adler Pedersen, Kirsten Justesen, Ursula Reuter Christiansen og Susanne Ussing.  I udstillingen bliver sloganet "det private er politisk" dokumenteret gennem værker og tekster, der gav indblik i kvinders hverdag.