logo

Rødstrømpebevægelsen: Velkommen


Rødstrømpebevægelsen fyldte 50 år i april 2020. Vi markerede jubilæet ved at samle en del af det omfattende materiale som findes om den både digitalt og på bibliotekerne. Fagsiden henvender sig til alle interesserede og kan bruges i forbindelse med opgaveskrivning og forskning, som feministisk inspiration eller til en tur ned ad memory lane.

Start her: Bibliotekarens anbefalinger

           

Rødstrømpebevægelsen - kort fortalt

Rødstrømpebevægelsen - også kaldet den anden feministiske bølge - varede fra 1970- ca.1985.

Det hele startede med en aktion på strøget i København d. 8. april 1970, hvor en gruppe kvinder protesterede mod skønhedsindustriens kvindesyn. Bevægelsen udviklede sig herefter hurtigt til en landsdækkende bevægelse med kvindegrupper og aktiviteter i stort set alle større byer i Danmark.

Inspirationen hentede de bl.a. fra USA, England og Holland og navnet rødstrømperne lånte de fra gruppen The Redstockings i New York.

Rødstrømperne gjorde op med de traditionelle kønsroller og kvinders underordnede position i det patriarkalske samfund.

Rødstrømperne organiserede sig i basisgrupper, hvor private erfaringer blev diskuteret og sat ind i en større samfundsmæssig sammenhæng.

Deres vigtigste slogans var ”Det private er politisk” og ”Ingen kvindekamp uden klassekamp og ingen klassekamp uden kvindekamp”.

Rødstrømpernes mål var at skabe et helt nyt samfund på et socialistisk grundlag uden diskrimination og undertrykkelse, hvor hverken kvinder, børn eller mænd blev undertrykt. Bevægelsen var derfor både antikapitalistisk og antipatriarkalsk.

Rødstrømperne arbejdede på en kvindefrigørelsesdagsorden og ikke på den traditionelle ligestillingsdagsorden, som efterspurgte ligestilling mellem kønnene inden for den eksisterende samfundsmodel.

Bevægelsen var separatistisk, dvs. at der kun var adgang for kvinder.

Rødstrømperne lavede aktioner, besatte kvindehuse, arrangerede kvindelejre og kvindefestivaler, drev en kvindehøjskole, omdannede Grevinde Danner stiftelsen til et kvindekrisecenter, oprettede kvinderådgivninger og meget mere.

Læs meget mere om bevægelsen her:

Kontakt

Har du brug for hjælp til litteratursøgning?

Kontakt os på koensforskning@kb.dk

eller ring til Jytte på: +45 9132 4108

Vi er tre informationsspecialister: 

Nynne Overlund 

Jytte Nielsen

Nakisa Broby Sobhdam

 

Find os på Instagram

Podcast - Revolution og søstersind, DR, 2021