Det hele startede med en aktion på strøget i København d. 8. april 1970, hvor en gruppe kvinder protesterede mod skønhedsindustriens kvindesyn. Bevægelsen udviklede sig herefter hurtigt til en landsdækkende bevægelse med kvindegrupper og aktiviteter i stort set alle større byer i Danmark.
Inspirationen hentede de bl.a. fra USA, England og Holland og navnet rødstrømperne lånte de fra gruppen The Redstockings i New York.
Rødstrømperne gjorde op med de traditionelle kønsroller og kvinders underordnede position i det patriarkalske samfund.
Rødstrømperne organiserede sig i basisgrupper, hvor private erfaringer blev diskuteret og sat ind i en større samfundsmæssig sammenhæng.
Deres vigtigste slogans var ”Det private er politisk” og ”Ingen kvindekamp uden klassekamp og ingen klassekamp uden kvindekamp”.
Rødstrømpernes mål var at skabe et helt nyt samfund på et socialistisk grundlag uden diskrimination og undertrykkelse, hvor hverken kvinder, børn eller mænd blev undertrykt. Bevægelsen var derfor både antikapitalistisk og antipatriarkalsk.
Rødstrømperne arbejdede på en kvindefrigørelsesdagsorden og ikke på den traditionelle ligestillingsdagsorden, som efterspurgte ligestilling mellem kønnene inden for den eksisterende samfundsmodel.
Bevægelsen var separatistisk, dvs. at der kun var adgang for kvinder.
Rødstrømperne lavede aktioner, besatte kvindehuse, arrangerede kvindelejre og kvindefestivaler, drev en kvindehøjskole, omdannede Grevinde Danner stiftelsen til et kvindekrisecenter, oprettede kvinderrådgivninger og meget mere.
Læs meget mere om bevægelsen her.
Kontakt
Bag kønsforskningsteamet findes tre informationsspecialister:
Nynne Overlund (hun/hende),
Jytte Nielsen (hun/hende),
Nakisa Broby-Sobhdam (hun/hende).
Kontakt os på koensforskning@kb.dk
Eller ring til Jytte på:
+45 91 32 41 08
Følg med