Den første feministiske bølge: Velkommen

Introduktion

Startskuddet til den første feministiske bølge i Danmark lød i 1871, hvor den første danske kvindeorganisation – Dansk Kvindesamfund – blev stiftet.

Initiativet kom ikke ud af den blå luft. Allerede i midten af århundredet havde kvindelige skribenter og lærerinder som Mathilde Fibiger, Pauline Worm og Athalia Schwartz offentligt kritiseret kvinders manglende rettigheder og muligheder for at frigøre sig både åndeligt og materielt fra samfundets undertrykkende kvindesyn.

Og der var nok at tage fat på, for i midten af 1800-tallet havde kvinder ingen eller få politiske, økonomiske og sociale rettigheder. For samfundets ræson d’etre på det tidspunkt var, at kvinders opgave i hovedsagen handlede om at blive gift og føde børn.

Hovedkravet i den første feministiske bølge var derfor, at kvinder skulle have de samme rettigheder som mænd. Det betød, at kvindeorganisationernes krav i perioden bl.a. handlede om, at kvinder:

• fik adgang til alle uddannelser
• fik adgang til alle jobs i den offentlige sektor
• fik kommunal og politisk stemmeret
• blev ligestillet juridisk i ægteskabet, så mødre fx fik del i forældremyndigheden

Mange af kravene blev indfriet i løbet af de første 50 år, andre måtte vente noget længere. Det gjaldt fx kvinders ret til at blive ansat i Folkekirken og i militæret samt gifte kvinders ret til egen selvangivelse, egen skattebetaling og eget efternavn.