Inside the Tree of Knowledge. Foto: Hopkinsii.
Faget medievidenskab placerer sig mellem humaniora og samfundsvidenskab. Medievidenskab bygger på et teoretisk, analytisk og historisk fundament samt et praktisk formidlingsmæssigt aspekt. Fagets udøvere søger at anvende relevante æstetiske og psykologiske teorier i analyser af de virkemidler, der bruges i film, tv-programmer og computermedier, ligesom de gennemfører analyser af de audiovisuelle mediers funktioner i samfundet. Endvidere tilstræber medievidenskabsfolk et praktisk greb om audiovisuel formidling.
I de seneste år har medievidenskaben været i rivende udvikling, efterhånden som overraskende nye typer af medier er opstået, med dertil hørende nye brugermønstre og brugertyper.
Er du i tvivl om hvilke databaser du skal søge i, eller har du svært ved at finde relevant litteratur til opgaven?