KB logo

KUB LæringsUnivers: E-værktøjer

Student Response systemer

Umiddelbar feedback fra dine studerende

Der findes en del værktøjer på markedet, men her er to, som flere KUB undervisere har gode erfaringer med. I al sin enkelthed indtaster underviseren et spørgsmål i programmet, som vises på en storskærm og de studerende besvarer med deres mobiltelefon, pc eller anden device. Svarene kan være anonyme. 

Kahoot

Enkelt webbaseret værktøj særligt velegnet  til quizzer, da der er et konkurrenceelement i det. De studerende, der svarer hurtigst og mest korrekt  opnår flest point. Kahoot kan også være en  velegnet måde til at få umiddelbar feedback fra sine studerende på f.eks. i forhold til om de har forstået det gennemgåede. Anonymiteten sikrer desuden, at flere måske svarer end det ellers ville være tilfældet.

Kahoot

Eksempel: ”Hvad koster det på biblioteket” quizzen

Mentimeter

Enkelt webbaseret værktøj med mange spørgsmålstyper som afstemninger, Q & A (question and Answer), multiple choice, åbne spørgsmål med tekstbaserede svar,  Word clouds m.m..  Den gratis version giver adgang til ubegrænset antal deltagere og ubegrænset antal præsentationer, men er begrænset til  to “slides” per præsentation. Mentimeter kan f.eks. bruges i den indledende del af undervisningen til forventningsafstemning med eksempelvis “Åbne spørgsmål” typen, eller til at de studerende stiller spørgsmål løbende med en Q & A type eller til at undersøge ord og begreber med Wordcloud typen o.s.v. Mulighederne er mange også i den gratis version.

Mentimeter

Få inspiration fra: En taxonomy over spørgsmålstyper

Screencast og videoredigering

Screencast-o-matic

Screencast-O-Matic er et enkelt program til skærmoptagelse og/eller webcamoptagelse. Det kan hentes fra Softwarecenteret.

Med gratisversionen kan du optage max. 15 minutter og du kan ikke redigere i optagelsen efterfølgende. Screencast-O-Matics vandmærke vil desuden være synligt.

Med en licens er der ingen begrænsning for optagetid og du har flere muligheder som at tilføje figurer, tekst m.m. , indsætte medier og du kan redigere i din video efterfølgende.

Introvideo til Screencast-O-Matic

Camtasia

Camtasia er et ‘optag din skærm program af de mere avancerede af slagsen. Derfor er det også et program der kræver en licens. Programmet kan downloades fra vores softwarecenter. Men selvom programmet kan rigtig meget udover at optage din skærm, så er det faktisk meget let at lære at bruge og overskueligt at anvende.

I Camtasia kan du redigere dine optagelser, lave flotte overtoninger, zoom, grafik og lyd. Programmet har indbygget et værktøj til at lave quizzer, som du kan implementere i din video. Imod sætning til mange andre ’optag din skærm’ programmer kan man kombinere flere optagelser i en enkelt video, hvilket giver mulighed for at rette ens optagelser uden at skulle optage hele seancen igen.

Du kan uploade dine videoer til f.eks. ”Commons” i Absalon eller til Learninglib (https://learninglib.dk  ) og indlejre dem ind i din PowerPoint til brug i din undervisning.

Det er oplagt at lave vejledninger og tutorials i Camtasia, både til brug for tilstedeværelsesundervisning, web-undervisning eller til flip-classroom undervisning.

Kommunikation og samarbejde

Padlet

Padlet er en digital opslagstavle hvorpå man kan hænge links, billeder, video eller tekster op. Den kan være interaktiv, således at flere kan tilføje indhold. Det gør værktøjet ideelt til f.eks. diskussion, brainstorm, opsamling eller spørgsmål fra en større gruppe.

Padlet fungerer fra en webbrowser, så du skal ikke downloade noget, bare oprette dig som bruger.

Du kan godt oprette en Padlet uden at være bruger, men det anbefales at du opretter dig, da det giver mulighed for at indstille dine Padlets i forhold til f.eks. link-adresse og layout.

Når du opretter en ny Padlet får den et unikt link som du så kan dele med dine studerende. Du kan som bruger styre hvad de studerende får lov til at tilføje. Det kunne f.eks. være, at de kun har brug for at kunne tilføje kommentarer til et spørgsmål.

I den gratis version kan du oprette 3 “pads” ad gangen. 

Padlets egen hjemmeside har masser af eksempler og gode tutorials.

Hypothes.is

Et gratis værktøj til digital annotering af websites og pdfer. Noter og kommentarer kan deles i en gruppe eller offentliggøres fuldt ud. Man skal blot registrere sig som bruger og tilføje et plugin til sin webbrowser. Det kan være ganske nyttigt, hvis studerende f.eks. skal forholde sig kritisk til forskellige onlinekilder i en undervisnings-
sammenhæng.

Absalon

KU’s Learning Management System Absalon tilgås fra https://kunet.ku.dk

Absalon, som egtl. hedder Canvas kan være glimrende et glimrende sted at nå dine studerende fra. Hvis dine studerende skal forberede noget inden undervisningen, kan du f.eks. linke fra kursustilmeldingssiden til den side/det modul i Absalon, som du har oprettet eller du kan lægge dit undervisningsforløb op inklusiv diverse ressourcer, så de studerende altid kan få fat på det.  Der er mange funktionaliteter indbygget i Absalon, f.eks.  videokonferencer, diskussionsfora, peer-feedback, quizzer o.s.v.

Lær mere om Absalon

Podcasts

Podcasts er gode til at lave formidling og vejledning. Podcasts er populære blandt unge mennesker og de kan lyttes til alle vegne; i toget, på cyklen, i træningscenteret. Derfor er de et oplagt medie at f.eks. bruge som forberedelse eller optakt til et kursus.

Audacity

Audacity er et gratis lyd program, som kan bruges til at lave podcasts.Man kan downloade det fra vores software center. Det er flere gange blevet anmeldt som det bedste gratis lyd redigeringsprogram på markedet.

Programmet kræver naturligvis at man har en mikrofon og gerne højtalere. Man kan godt bruge computerens indbyggede højtaler og mikrofon, men resultatet vil ikke være nær så godt. Alternativt kan man bruge et godt head-set med indbygget mikrofon.

Programmet er let at bruge og har en række indbygget filtre og effekter, som kan give din historie liv og drama. Så selv med meget få forkundskaber er det muligt at lave noget der er godt og lyder professionelt.

Audacity har en række links liggende med short-cuts og vejledning, men kig på Youtube for de rigtig gode tutorials.

Man kan lave podcast i flere lydformater, som kan uploades til f.eks. SoundCloud eller andre platforme hvorfra man kan streame til diverse websider.