For eksempel:
københavn AND 1807
AND anvendes til at finde poster der både indeholder københavn og 1807
For eksempel:
(københavn AND 1807) NOT mathematica
NOT anvendes til at frasortere poster, der indeholder mathematica. Parentesen bruges til at holde styr på de ord, som hører sammen.
For eksempel:
københavn AND (1801 OR 1807)
eller for eksempel:
(kjøbenhavn OR kjöbenhavn) AND (1801 OR 1807)
OR anvendes til at udvide søgningen til flere poster, der indeholder flere søgeord, som man er lige interesseret i.
Du kan også benytte disse særlige tegn:
For eksempel:
krig*
Asterisk i slutningen af et ord anvendes til at søge på alle endelserne (krigen, krigens, krigsskade osv.).
For eksempel:
K?øbenhavn
? anvendes som erstatning for et tegn i et ord.
For eksempel:
”københavns bombardement”
” ” anvendes til at søge på flere ord, der står i en sammenhæng.
For eksempel:
(kjøbenhavn OR kjöbenhavn) AND (1801 OR 1807)
( ) anvendes til at holde styr på de ord, som hører sammen.
At søge og finde relevante kilder på Google kan sammenlignes med at lede efter en nål i en høststak. Ofte kommer man til at bruge for lang tid på at lede de forkerte steder og ofte ender man med at give op. Men man behøver ikke at give op.
At lede på Google efter relevante kilder er ganske rigtigt besværligt, fordi man støder på annoncer og tilbud som er irrelevante i forhold til ens research. Men man kan effektivisere sin søgning ved brug af de rigtige søgeudtryk og derved skaffe de bedste kilder til sin opgave.
Tegn, symboler og søgeudtryk som man bruger i sin søgning hedder operatorer, og operatorerne hjælper dig til at raffinere og afgrænse din søgning så den bliver mere effektiv og specifik. Ideelt set kan man anvende operatorer til at bortsortere store mængder af irrelevante kilder, men man må dog ofte komponere flere operatorer i sin søgestreng.
Her følger de mest anvendelige operatorer:
Tegn og symboler
|
# |
Tegnet bruger man til at inkludere kilder, der er relateret til et bestemt hashtag, i sine resultater. |
|
|
F.eks. mink #dkpol |
|
- |
Stregen bruger man til at ekskludere kilderne fra sine resultater. Tegnet skal står foran et ord eller et site. |
|
|
F.eks. mink #dkpol -berlingske |
|
” |
Citationstegnet bruger man omkring sætninger til at inkludere sætninger med ord i samme rækkefølge i sine resultater, hvilket er relevant ved søgning på titler. |
|
|
F.eks. "Futures past: on the semantics of historical time" |
|
* |
Stjernen bruger man som erstatning for et ukendt ord eller tegn. |
|
|
f.eks. intet er så * at det ikke er * for noget eller konservative * værdier
|
|
NB: trunkering |
Trunkering foregår automatisk. Det vil sige, at man ikke behøver at tilføje et tegn for at finde alternative endelsesformer. |
|
define: |
Define: og søgeord uden mellemrum bruger man til at finde definitioner fra online kilder., f.eks. define:konservative |
|
intext: |
Intext: kan man bruge til at inkludere kilder, hvor et søgeord optræder i teksten og et andet optræder et andet sted i kilden. |
|
|
F.eks. intext:"konservative mærkesager" |
|
intitle: |
Intitle: efterfulgt af søgeord uden mellemrum bruger man til at inkludere kilder, der indeholder sine søgeord i sin titel. |
|
|
F.eks. intitle:"tips tricks google" |
|
inurl: |
inurl: og søgeord uden mellemrum bruger man til at inkludere de url’er, der indeholder sine søgeord, i sine resultater. |
|
|
F.eks. inurl:kolonisering |
|
link: |
Link: efterfulgt af søgeord uden mellemrum bruger man til at inkludere alle kilder, der citerer en kilde. De fleste online kilder bygger ofte links mellem egne sider og derfor kan disse links også blive vist i resultaterne. For at undgå mediers interne links kan man tilføje - efterfulgt af site: samt kildens navn. |
|
|
F.eks. link:konservative.dk -site:konservative.dk |
|
OR: |
OR bruger man til at finde kilder som bruger et eller flere af dine søgeord. |
|
|
F.eks. oplysningstiden OR enlightenment |
|
related: |
Related: efterfulgt af søgeord uden mellemrum bruger man til at finde kilder som er lig en webadresse, som man allerede kender. |
|
|
F.eks. related:twitter.com |
|
site: |
Site efterfulgt at søgeord uden mellemrum bruger man til at finde kilder fra et bestemt site, domæne eller land. På internationale sites gør følgende sig ofte gældende: på kommercielle sites indgår .com, på non-profit sites indgår .org, på akademiske indgår .edu og i statslige indgår .gov. |
|
|
f.eks.: site:dk |
Gå til soeg.kb.dk. Vælg "Avanceret søgning". Indtast emnekoden i tekstsøgningsfeltet, og vælg "Dewey" fra rullegardinsmenuen i det første felt fra venstre.
I DDC er historie opdelt i individuelle lande og regioner inden for 900 grupperne, mens etnologisk litteratur er klassificeret i 305 (Sociale grupper), 306 (Kultur & institutioner) og 307 (Fællesskaber). Folklore er klassificeret under 398. Hvis du vil finde alle titler i en hovedgruppe (inklusive alle titler i en undergruppe), afkodes emnekoden med * (asterisk) fx: 306 *.
Oversigt over koderne se side 7ff i Dewey Summaries (pdf)
Klik på billederne nedenfor for at se DDC 330 og DDC 900 i stort format. DDC 300 og DDC 900 er ofte de mest relevante DDC klassifikationer for Saxo-folk.
Pga. Pligtafleveringsloven ligger i bibliotekets samlinger eksemplarer af alt, hvad der er udgivet i Danmark siden slutningen af 1600tallet. På den måde har vi i dag adgang til kilder, der kan give indblik i f.eks. 1700- og 1800tallets lægevidenskab, sundshedanbefalinger, pædagogik og opdragelse. Billederne er uddrag af Det Kgl. Bibliotek, Vejledning til Benyttelse af Katalogerne i Det Kongelige Bibliotek, København 1914.
Skriv til mig, hvis I har flere spørgsmål vedr. dette
| Forside | Side 21 | Side 22 | Side 23 | Side 24 |
|---|---|---|---|---|
 |
 |
 |
 |
 |