E-bøger: Dawsonera

Hvordan du bruger dawsonera e-bøger

Find e-bogen i Rex, og klik på "Se online". Linket vil lede dig videre til e-bogen hos Dawson, hvor du kan se mere information om e-bogen:

 

Klik på "Read online", hvis du vil læse bogen på din skærm. 
Når du læser bogen online, kan du:

  • Eksportere reference til din litteraturliste
  • Søge i bogen. Resultaterne er klikbare.
  • Tage noter i bogen. Når noten gemmes, bliver den klikbar og kan senere navigeres til.
  • Kopiere og printe

Klik på DOWNLOAD, hvis du vil downloade bogen til din computer, tablet, eller lignende.

 

Print fra dawsonera e-bøger

Du kan typisk printe mellem 5% og 20% af bogens sidetal - men kun fra online udgaven. Du kan ikke printe fra den downloadede bog.

Når du vil printe fra dawsonera's e-bøger, klikker du blot på "Print", og du kan nu printe den side, du aktuelt står på:

Når du klikker på "Print" kan du se din tilladte print-kvote. Her kan du også vælge om du vil printe den aktuelle side, eller et side-interval du selv definerer.

Download fra Dawson

Fra Dawson kan du downloade hele e-bøger til din computer eller mobile enhed. Du skal blot klikke på "download ebook": Herefter vil du se følgende billede:

I første dropdown menu skal du vælge længden af dit download. Du kan max. downloade bogen i en periode op til 14 dage. Herefter vil du være nødt til at foretage et nyt download, hvis du stadig skal bruge bogen.

I anden dropdown menu skal du vælge enten:

  • Adobe Digital Editions: vælg denne, når du downloader til PC.
  • Bluefire Reader: vælg denne, når du downloader til din tablet, smartphone, eller lignende

Bemærk også at du ikke kan printe eller kopiere fra en downloadet e-bog.

dawsonera

 

Dawsonera er en tværfaglig base, med flere end 5.000 e-bøger til rådighed fra forskellige forlag.

Du kan:

  • Læse bogen online
  • Downloade hele bogen i op til 14 dage.
  • Printe og kopiere sider enkeltvis.

Vigtigt at bemærke

Er du den første, som bruger e-bogen, kan du i første omgang kun læse i bogen online. Det kaldes også et preview.

Efter du har brugt e-bogen i 5 minutter, vil systemet spørge om du ønsker at læse videre. Hvis du blot accepterer, kan du nu læse i e-bogen online så længe du ønsker, eller downloade bogen i op til 14 dage.

Vær opmærksom på, at afslår du at læse videre i e-bogen, er e-bogen låst for dig i de næste 24 timer.

Adobe Reader

Du skal indstille din Adobe Reader til at åbne PDF i browseren, da du ellers kun kan læse en side ad gangen. Se nedenstående vejledning, eller læs mere i denne vejledning.

Chrome

Hvis du bruger Chrome og vil downloade e-bogen, skal du i dine Chrome plug-ins sørge for, at PDF-filer åbnes i Adobe Reader. Det gør du på følgende måde:

1: Indtast følgende URL: chrome://plugins/

2: Chrome PDF-viewer skal være disabled/fravalgt

3: Adobe Reader PDF plug-in skal være enabled/tilvalgt - husk i øvrigt altid at opdatere din Adobe Reader.