logo

Hvad indeholder bibliotekssystemet?: Information til din søgning

En kort introduktion til, hvad du kan finde i vores søgesystem

Det Kgl. Biblioteks bibliotekssystem indeholder bøger, artikler, tidsskrifter, databaser, billeder, håndskrifter, noder og meget andet, der kan søges i én samlet grænseflade. Det omfatter bl.a. mere end 14 millioner fysiske enheder og cirka 2 millioner elektroniske ressourcer. Af disse er ca.130.000 elektroniske tidsskrifter, hvor du for en stor del kan finde artiklerne direkte i søgesystemet.

 

Du kan søge i mange databaser på én gang ved at bruge bibliotekssystemet. Du vil få resultater både på materialer, som Det Kgl. Bibliotek selv har registreret og artikler mv. fra store eksterne databaser som eksempelvis JSTOR, PsycInfo, EBSCO, Scopus, Web of Science etc.

Benyt bibliotekssystemet for at:

  • finde en bestemt bog, artikel eller lignende
  • blive præsenteret for mange forskellige materialer om et emne, en person eller lignende

Hvis du er ny indenfor dit område:

Hvis du er specialiseret indenfor dit område og ønsker at lave en tilbundsgående litteratursøgning:

  • benyt de særlige databaser indenfor dit fag. Bibliotekssystemet indeholder ikke alle data fra alle databaser, så søgning i en specifik database vil ofte give dig mere præcise og mere opdaterede resultater. Hvis du ved hvilke databaser du vil søge i, kan du finde dem i databaselisten.
  • få mere fagspecifik vejledning på fagsiderne for dit fag - fra Københavns Universitetsbibliotek og fra AU Library.
  • hvis du leder efter et særligt tidsskrift, benyt tidsskriftssiden.

Mere om bibliotekssystemet

Det Kgl. Biblioteks bibliotekssystem er en discovery service baseret på systemet Primo, som leveres af ExLibris. Systemet indeholder alle registrerede materialer fra Det Kgl. Bibliotek (i Aarhus og København) samt Roskilde Universitetsbibliotek. Den indeholder mange men ikke alle af de elektroniske artikler, som er tilgængelige for brugere fra:

  • Aarhus Universitet
  • Københavns Universitet
  • Roskilde Universitet
  • IT-Universitet i København
  • Det Administrative Bibliotek

(for at lave udtømmende emnesøgning på dit specialområde, er det bedst at benytte de fagspecifikke databaser).

Fjernadgang til elektroniske ressourcer

Det Kgl. Bibliotek abonnerer på en række elektroniske ressourcer, som stilles til rådighed for alle brugere på Det Kgl. Biblioteks adresser. Brugere, der er tilknyttet Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet eller IT-Universitetet, har mulighed for at tilgå ressourcerne fra andre steder via fjernadgang. Læs mere om fjernadgang.