logo
Link til Det Kongelige Bibliotek Link til Det Humanistiske Fakultet

KUB, Søndre Campus. Bibliotek for Humaniora og Jura: Kultur

Kammer
Kammer - en billedfortælling af Mette Gitz-Johansen
Københavns Universitets Søndre Campus rummer nu en ganske særlig gavludsmykning: indbygget i det Humanistiske Fakultet KUA2s ene gavl er en 90 m2 Media Mesh, et fint vævet gitter af stålwirer og LED lys, som har ventet på at blive vækket til live af en kunstner.

Den danske billedkunstner Mette Gitz-Johansen blev valgt til opgaven. Hun har nu opfyldt den med værket Kammer, en videoudsmykning, der står som en vævet billedfortælling, hvor universitetets inde- og uderum forbindes i syn og associationer.

Læs mere om tilblivelsen af værket i udsmykningens katalog og i pressemeddelelsen udsendt i forbindelse med indvielsen af værket.

 liT.house er fakultetsbibliotekets kulturelle forum, som har til formål at optimere studiemiljøet ved at indbyde de studerende til fagrelevante events som brown bag sessions, lyrikarrangementer, udstillinger mm. Klik på billedet for at se hvad der sker lige nu. liT.house har fem rum: 1. liT.house Classic rummer de store fagligt funderede events. 2. liThouse Performance har scenen i loungeområdet som ramme for de mere eksperimenterede events. 3. Ph.d. Platformen: Ph.d. studerende fortæller om deres igangværende forskning. 4. liT.house Debate supporterer debatmiljøet på KUA. 5. liT.house Exhibitions på den store væg i stuen.
Bogstafetten
 - går på omgang blandt forskere og undervisere på KUA.
Klik på billedet for at se nuværende og tidligere stafetholderes anbefalinger til gode læseoplevelser. Der er tale om et overflødighedshorn af veloplagte og engagerede anmeldelser!

- Klik på billedet for at læse omtalerne.
Bøger der rykker
Med jævne mellemrum præsenterer fakultetsbiblioteket en ny bog indenfor fakultetets fagområder, med udgangspunkt i bøger publiceret af fakultetets forskere.
Studenternes Galleri 
På Det Humanistiske Fakultetsbibliotek holder Studenternes Galleri  til. Galleriet drives af frivillige studerende og udstiller kunst fra kreative studerende fra hele KU. Galleriet har eksisteret siden 2009 og afholder normalt 2 udstillinger om året: en forårsudstilling og en efterårsudstilling.
Læs mere om Open Calls, ferniseringer og udstillinger på Facebook
 Kunsten i Huset
To kunstnere har skabt kunstværker specielt til Det Humanistiske Fakultetsbibliotek:

Martin Erik Andersens monumentale, navnløse værk er skabt med inspiration fra Ardabiltæppet, som er et klassisk og berømt persisk tæppe fra 1540. Dette kunstværk indgår i projektet Kunstpausen, hvor studerende fra IKK formidler forskellige kunstværker på KUA audiovisuelt

Vibeke Mencke Nielsens Stele for viden og formidling ses udenfor bibliotekets hovedindgang.

Læs mere om begge værker

Buste af Aleksander Pushkin
Det Kgl. Bibliotek har takket ja til en donation fra den russiske fond "Dialog mellem kulturer-En verden" via Den Russiske Ambassade og Russisk Center for Videnskab og Kultur i København.Det drejer sig om en buste af Ruslands nationaldigter Aleksander Pushkin (1799-1837), kendt for værker som Evgenij (Eugen) Onegin, Boris Godunov, Sælsomme historier, Ruslan og Ljudmila, Spar Dame og Bronzerytteren. Pushkin regnes som Ruslands største digter gennem tiderne, og han nåede inden han i en alder af blot 37 år blev dræbt i en duel, at sætte standarden for flere genrer inden for russisk litteratur. Især med sine digte bidrog han til at modernisere det russiske sprog.
Med gaven ønsker Rusland at styrke de mangeårige kulturelle og videnskabelige forbindelser med Danmark. I efteråret 2016 modtog Danmarks Tekniske Universitet i samme ånd en buste af den første mand i rummet Jurij Gagarin.

Busten blev afsløret på Pushkins 218 års fødselsdag, den 6. juni 2017. Den er placeret i bibliotekets lounge i stueetagen.

Cookiepolitik (dansk) / Cookie policy (English)