logo
Link til Det Kongelige Bibliotek Link til Det Humanistiske Fakultet

KUB Søndre Campus. Bibliotek for Humaniora og Jura: Oversigt over biblioteket

Oversigt over biblioteket

Oversigt over stueetagen

Oversigt over 1. sal

Oversigt over 2. sal

Net: Der findes et antal publikumspc'er fordelt på alle 3 etager, samt fri netopkobling overalt. Du kan vælge enten KB-net, som ikke kræver logon (anbefales), eller du kan logge dig på universitetets trådløse netværk Eduroam.

Print og kopi: Der findes 3 printere i stueetagen, som også fungerer som kopimaskiner og scannere.
Scanning er gratis, print + kopi koster 0,55 kr. per side. Se mere på siden Print. Kopi. Scanning.

Skabe: Der findes et antal skabe på hver etage, og det er gratis at låne et skab for 2 måneder ad gangen. Specialestuderende kan låne særlige 'specialeskabe' i 6 måneder ad gangen ved fremvisning af specialekontrakt. Skabene kan lånes ved henvendelse i skranken.

I stueplan findes der et lounge- og informationsområde samt en del læsepladser. Biblioteket har i alt ca. 600 læsepladser fordelt på alle etager. I stueplan findes også campusbibliotekets samling af udlånsbøger fra de seneste 5 år på åbne hylder, arrangeret efter modtagelsesdato (numerus curens). Mellem reolerne er der indrettet study hubs, hvor studerende kan arbejde med videndeling.

 1. sal må man gerne snakke og lave gruppearbejde. Her findes også undervisningslokalet. På 1. sal finder man også Drejers Klub, som er rammen om nogle af bibliotekets kulturelle arrangementer. Her findes også samlingen af humanistiske specialer og ældre ph.d. afhandlinger samt en del af håndbogssamlingen.

 2. sal er der stillelæsesal. Her findes desuden tre gruppearbejdsrum, som man kan reservere. Som noget nyt er der fra efteråret 2015 oprettet 22 læsepladser for specialestuderende, læs mere eller bestil en specialeplads via REX. Her findes også resten af håndbogssamlingen. Bibliotekets HUMlab ligger på 2. sal.

Adgangsforhold: Campusbibliotekets hovedindgang ligger i niveau med gadeplan. Der findes desuden elevator i huset og handicap parkering i umiddelbar forlængelse af biblioteket. Biblioteket er åbent for alle.

Kalender

Cookiepolitik (dansk) / Cookie policy (English)