logo
Link til Det Kongelige Bibliotek Link til Det Humanistiske Fakultet

liT.house: Velkommen

Det Humanistiske Fakultetsbiblioteks kulturelle forum

Program

Program for efteråret 2017


3. Okt. kl. 16-17.30
Dystopiske spekulationer
Paneldebat om The Handmaid’s Tale

Margaret Atwoods nyklassiker,The Handmaid’s Tale fra 1985 er i disse dage ubehageligt aktuel: Ikke blot fordi den kan opleves som TV-serie på HBO, men fordi den taler ind i en nutid, hvor kvinders rettigheder stadigvæk er under pres. Vi har sat tre forskere stævne, som vil indføre os i romanens univers, Sara Gjermandsen (DIS), Dorrit Einersen (KU) og Torsten Bøgh Thomsen (SDU).


6. dec. Kl. 16-17
.30

”Når jeg skriver er jeg på svampejagt”

I anledningen af 100-året for Finlands selvstændighed som republik sætter LiT.House fokus på en af den finske litteraturs mest fascinerende skikkelser, nemlig digteren og prosaisten Pentti Saarikoski (1937-1983).

I sin levetid var Saarikoski et litterært ikon, konstant overvåget af den finske sladderpresse, der rapporterede ihærdigt fra hans herostratiske drukture og udsvævende privatliv, som også fylder en god del i hans ofte selvbiografiske bøger.

Lyrikeren Peter Laugesen, der har fulgt Saarikoski siden 60’erne, vil give en introduktion til forfatterskabet. I hans selskab finder vi Hanne Højgaard Viemose, der bl.a. har skrevet romanen Mado i 2015, og Peter Højrup, som bl.a. har skrevet romanen Island i 2014, og har været med til at udgive Saarikoskis værker på Forlaget Basilisk.

Sammen vil de læse op af og diskutere deres yndlingspassager fra Saarikoskis lyrik og prosa

 

Hostede arrangementer

Onsdag 27. september, kl. 16-18:
Reformation og ret -
Foredrag med prof. Ditlev
Tamm

Med udgangspunkt i sin lille bog HVORFOR ER VI SÅ GLADE FOR STATEN? fortæller professor Ditlev Tamm om reformationens betydning for statens indretning og vores opfattelse af staten.

Onsdag 8. november, kl. 16-18:
Luther - Progressiv eller stokreaktionær?
Debat med prof. Frederik Stjernfelt og
prof. Jørn Henrik Petersen

Er Luthers virkningshistorie relevant, når man vil forstå nutidens velfærdssamfund og vigtige begreber som frihed, demokrati og velfærd – eller stod han i direkte opposition til de bærende principper i moderne, liberale samfund?

Onsdag 15. november, kl. 16-18:
Det utilstrækkelige selv

ved ph.d. Christian Hjortkjær

For 500 år siden forsvarede Luther sig med ordene ”Jeg står her og kan ikke andet”. I dag er det ikke blot individets pligt at stå ene – det skal også være enestående, unikt, autentisk. Reformationen satte individet i centrum, men gjorde det samtidig uendeligt syndigt og utilstrækkeligt. Arvesyndslæren har vi derfor forkastet i dag, men følelsen af utilstrækkelighed lever stadig videre. Vi kan diagnosticere den som angst, depression og den urolige fornemmelse af aldrig at kunne leve op til idealet. Men hvem i alverden sætter det ideal? Måske er det på tide med en reformation af diagnosesamfundet.

 

 

Kommende arrangementer

Stjernestunder

I starten af September bød liT.house indenfor til udstillingen Food and Identity i stueetagen samt Golden days arrangementet Salon om saloner  i Drejers Klub.

               

         


 

 

 

 

 

 

Der er mange rum i liT.house

        

liT.house Classic
favner de store fagligt funderede events.
liT.house Performance,
har scenen og loungeområdet som ramme.
Her samarbejdes der med Teatervidenskab og eksterne aktører.
 liT.house Online,
er platform for den kreative digitale litteratur.
og formidler af nye tendenser inden for genren.
The Ph.d. Platform,
er en del af Fakultetsbibliotekets forskerservice,
hvor ph.d. studerende kan fortælle om deres igangværende forskning
liT.house Debate,
Supporterer debatmiljøet på KUA

Hvad er liT.house

liT.house er fakultetsbibliotekets kulturelle forum, som har til formål at optimere studiemiljøet ved hvert semester at indbyde de studerende til fagrelevante events.

Tilmeld dig liT.house' nyhedsbrev


Læs seneste nyhedsbrev her


MINERVA

Minerva var et dansk tidsskrift der udkom i perioden 1785-1808. Det Kongelige Bibliotek har originaludgaverne helt tilbage fra 1785 og man kan bl.a. læse en øjenvidne beretning om udbruddet af den franske revolution i 1789.Minerva havde to berømte redaktører, Christen Henriksen Pram og Knud Lyne Rahbek, som begge var medlemmer af Drejers Klub, den toneangivende litterære og politiske klub i Oplysningstidens København. Bibliotekets "Drejers Klub" på 1.sal er opkaldt efter denne klub.

Minerva er "genudgivet" i forbindelse med større arrangementer gennem årene.

Cookiepolitik (dansk) / Cookie policy (English)