logo

Ny studerende - kom godt i gang: Studiepladser, grupperum og skabe

Find rundt

Studiepladser, grupperum og skabe
Hvor kan du finde plads?

Wifi
Trådløst netværk på bibliotekerne

Alle biblioteker
Fra fakulteter til institutter

Studiepladser, grupperum og skabe

Du har mulighed for at benytte bibliotekets studiepladser og grupperum samt låne et skab.

Studiepladserne skal som hovedregel ikke bookes (med undtagelse af BA- og specialepladserne på Fiolbiblioteket).

Følgende biblioteker har studiepladser, som du frit kan benytte i åbningstiden:

Den Sorte Diamant: Læsesal Øst har 142 studiepladser. Læsesal Nord har 99 studiepladser.

Københavns Universitetsbibliotek Frederiksberg har 300 siddepladser, hvoraf halvdelen kan indrettes som gruppearbejdspladser efter behov. 15 pladser indgår i stillehjørnet, og 24 pladser kan inddrages som stillelæsesal, når der ikke er undervisning. 33 pladser er indrettet som faste IT-arbejdspladser.

Københavns Universitetsbibliotek Nord har i alt 489 studiepladser fordelt på 220 stillepladser, 141 gruppepladser, 27 pc-pladser og 68 pladser i lounge-områder. Hertil kommer caféen, der dog er forbeholdt spisende gæster i frokosttiden.
Stillepladserne findes i Den gamle læsesal og i to stillelæsesale i tilknytning til Bogsalens stueetage. Gruppepladserne findes i Infosalen (salen med vægmalerierne) og på begge etager i Bogsalen.

Københavns Universitetsbibliotek Søndre Campus har i alt 462 studiepladser fordelt på 103 stillepladser, 22 særlige specialepladser, 224 gruppepladser inkl. 2 grupperum, 25 pc-pladser og 88 pladser i lounge-områder. Stillepladserne og specialepladserne findes på 2. sal. Det er muligt at reservere en specialeplads med tilhørende skab, læs mere om reglerne her.

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek har 272 studiepladser af forskellig slags, f.eks. stillelæsepladser, IT-fri zoner, grupperum og loungeområder. De samfundsvidenskabelige institutter stiller også læsepladser til rådighed for studerende.

Grupperum kan bookes, men fremgangsmåden kan variere fra bibliotek til bibliotek. Spørg derfor på det bibliotek, du ønsker at booke rum, hvis du ikke kan finde det i kalenderen.  

Lån et skab - sådan gør du

Studerende ved Københavns Universitet har mulighed for at reservere og låne et studieskab. Du kan som udgangspunkt låne et skab i 2 måneder, men som BA- og specialeskrivende kan du låne et skab op til 6 måneder.

  • Vælg et skab hos dit fakultetsbibliotek i REX 
  • Angiv evt. din interesseperiode
  • Er skabet ledigt, kan du anvende det den næstfølgende dag efter kl. 14. Henvend dig venligst i udlånsskranken på det relevante betjeningssted. Skabet vil være reserveret til dig i op til 8 kalenderdage. Har du anført e-mailadresse, vil du automatisk få besked, når skabet er klar til brug.
  • Er skabet udlånt, vil du få besked enten pr. mail eller pr. post, når det er klar til benyttelse. Bemærk, at din reservation vedrører alle skabe og ikke kun det specifikke, du har reserveret. Derved nedbringes ventetiden på et skab.
  • Husk dit KU-årskort
Cookiepolitik (dansk) / Cookie policy (English)